Friformdans og saunagus
Vi skal danse frit, og vi skal svede sammen!
Vi starter på gulvet, hvor Maria guider os hjem i kroppen og hjem i os selv. Roligt, sansende. Kroppen vågner langsomt og vi kommer op og stå. Invitationerne er frie, man kan ikke gøre noget forkert, og man skal ikke kunne noget på forhånd.
Kroppene bevæger sig i frit flow til rytmernes puls. Pulsen som stiger. Vi mødes på toppen af bjerget. Sveder sammen, ånder sammen. Intensiteten daler, men måske går den op igen. Musikken er blandet, alt er velkomment – også hele dig.
Gennemsvedte med vågne og åbne kroppe bevæger vi os videre til saunaen, hvor Kaspar guider til meditativ gus med økologiske æteriske olier. Kroppen slipper, giver efter. Knuder fordamper, spænding fordufter. Vågne og vitale sveder vi foråret igang sammen.
Halvanden times guidet friform dans med live DJ. En times guidet saunagus. Der vil være lette snacks og godt med væske.
Åbent for alle!
Vi glæder os til at se jer!
Dato og tid:
Nye datoer kommer snart..
Sted:
Sans og Samling
Ikastvej 7, 7361 Ejstrupholm
Pris:
350kr.
Medbring:
Tøj der er rart at danse i, en vandflaske til sauna, et håndklæde/sarong til saunaen.. og noget blødt og varmt at pakke dig ind i under hjemturen
Underviserer:
Maria Rose Dybvad er danselærer og har undervist mange år i særligt friform dans og rituel dans. Hun underviser også i yoga og meditation.
Kaspar Meitil er psykolog og forfatter. Han underviser i meditation og mindfulness og så er han DJ og saunagusentusiast.