DEN BØLGENDE KROP
Forsybelsesdag for kvinder
Lørdag d. 13. december 2025 Kl. 13.00 - 18.00
Vi skal bølge, flyde, danse, bevæge, blødgøre sammen med vågenheden.
En sanselig, nærværende tilgang til bevægelse, nydelse, meditative indstillinger, grounding og centrering.
Blødt og undersøgende, uden mål, bevæger vi os med udgangspunkt i rygsøjlen og bækkenet ind i kroppens bølgende univers.
Samtidig mærker vi jorden under os, er vågne i vores kroppe og sanser hinanden og verden omkring os.
Dagen består af invitationer ind i fast og fri form bevægelse, dans, meditative indstillinger og afspænding.
Maria og Louise er uddannet psykomotoriske terapeuter. De har begge bevæget sig i retning af arbejdet med kvindekroppen fra forskellige vinkler. De har fulgtes og udvekslet gennem årene og nu mødes de og deler med hinanden og jer.
Maria har i mange år undervist i fri form dans, ritualdans, meditation og yoga, hvor hun med sit engagerede og smittende væsen inviterer ind i det dybeste nærvær og helt ud i alle kroppens celler, der legende bliver vækket til live. Denne dag vil Maria guide sanselig fri form dans, fra liggende på gulvet, gennem kroppens stadier op til svedige rytmer i frit flow gennem hele rummet. Hun inviterer samtidig ind i vågenheden gennem et tantrisk perspektiv og meditative indstillinger.
Louise har de seneste mange år arbejdet som bevægelses- og yogaunderviser særligt for gravide, efter fødslen og kvinder i peri-menopausen og menopausen. Hendes nærvær er blidt og åbent med en kæmpe tillid til kroppen. Desuden er Louise en etableret kropsterapeut, med fokus på menneskets ressourcer gennem en blød og afspændende tilgang til kroppen. Denne dag vil Louise guide nærværende bevægelse med udgangspunkt i bækkenets kraftcenter og nærende afspænding.
Praktisk:
Dagen foregår i Yogabeing
Prinsesse Maries allé 13, 1908 Frederiksberg C
Tag gerne vandflaske, notesbog til refleksioner og blødt tøj i flere lag, så du både kan svede og pakke dig ind.
Pris:
750 kr. Earlybird indtil 1/11 2025 inkl. snacks og te
Herfter 995 kr.