Tilbage

Kvinder ved havet

Fra torsdag d. 25. september kl. 17.00 til søndag 28. september kl. 14.00 2025.

KVINDER VED HAVET - VILD & VÅGEN

“You are not a drop in the ocean. You are the entire ocean in a drop.” Rumi

Længes du efter:

  

At åbne for din livskraft og fryd?

At “komme hjem” i dig selv?

At fordybe dig i kropslighed?

At tage tid til dig selv?

At åbne for mere blødhed og leg?

At nære din vågenhed og frihed?

At slippe ind  i stilhed og afspænding?

At vække  din sanselighed og sensualitet?

At tilbringe tid i naturen - ved havet? 

At udvikle dig i et kvindefællesskab?

At have “go to” øvelser, som du kan lave hjemme?

Så er dette retreat måske noget for dig. Retreatet er for alle kvinder uanset alder og erfaring med krops- og meditativ praksis.

På dette retreat vil vi lade os inspirere af elementerne i naturen. I kontakten med havet vil vi vække og åbne den bølgende og sansende krop. Vi skal danse ved havet, med havet og lade os danse af havet.

Som elskende med naturen, vil vi lade den ydre natur befrugte vores indre natur. Vi skal udforske cirkulære tantriske øvelser og mærke den saft og kraft der er til stede i naturen omkring os, når vi stiller os til rådighed for den.

Sanserne, der vækkes, bare fødder i sandet, kontakten med jorden, vinden i håret, den salte luft, der renser - frihed, i en vågen levende krop.

På “KVINDER VED HAVET  - Vild og Vågen” vækker vi kroppen og sindet med:

- Fri dans og bevægelse, der vækker og bevæger dine celler til pulserende livfuldhed.

- Meditative indstillinger, der skaber mere vågenhed, dybere væren, og frihed

- Tantriske øvelser, hvor vi åbner for vitalitet, cirkulerer med vores indre polariteter, og vækker mere livfuldhed og forbundethed i os selv

- Relationelle legende øvelser, hvor vi undersøger og udforsker behov og grænser.

- Kontakten til den omkringliggende rå og vilde natur

Gennem de kropslige øvelser vil vi guide dig og tage dig på en rejse gennem et spektrum fra vågen stilhed til vild ekstase.

Når vi ikke bevæger os sammen, vil der være tid til gåture på stranden og i den omkringliggende natur eller tid til stille refleksion for dig selv eller sammen med andre kvinder.

Du er ikke alene, vi er kvinder, sammen, på en rejse ind i det kvindelige. Vi støtter, spejler, inspirerer og hepper på hinanden.

Hver dag vil vi have praksis både i salen og ude i naturen.

Hvornår:

Fra torsdag d. 25. september  kl. 17.00 til søndag 28. september  kl. 14.00 2025.

Hvor: Ved Vesterhavet, Øster Løkke; Løkkevej 40, 7620 Lemvig

Dagenes rytmer:

Du er velkommen på Østerløkke fra kl 16. 00 torsdag d.25/9  2025.  - Der vil være te og lette snacks. Når du ankommer, vil du få vist dit værelse af vores hjælpere Louise og Camilla.

Torsdag:

Velkomst  kl. 17.00 - 18.00

Aftensmad kl. 18.00

Workshop 19.30-21.00

Fredag:

Morgenmad fra kl. 7.30

Workshop kl. 9.00 - 13.00

Frokost kl. 13.00

Fritid kl.14.00 - 16.00

Workshop kl. 16.00 - 19.00

Aftensmad kl. 19.00

Lørdag:

Morgenmad fra kl. 7.30

Workshop kl. 9.00 - 13.00

Frokost kl.13.00

Fritid kl.14.00 - 16.00

Workshop kl. 16.00 - 19.00

Aftensmad kl. 19.00

Søndag:

Morgenmad fra kl. 7.30

Workshop kl. 9.00 - 13.00

Frokost kl.13.00

Kost:

Vores kok Dorte Lunderskov, som har været med os på alle vores kvinderetreats, vil tilberede lækker økologisk vegetarisk mad og snacks til os. Desværre kan vi ikke imødekomme diæter og særlige madønsker.

Priser:

Super Early Bird:

Indtil 27. april 2025

Dobbeltværelse med fælles bad og toilet 4550kr.

Enkeltværelse med eget bad og toilet 5900kr.

Early Bird:

Indtil 27. juni  2025

Dobbeltværelse med fælles bad og toilet 4950kr.

Enkeltværelse med eget bad og toilet 6300kr.

Regulær Pris: 

Efter 27 Juni 2025

Dobbeltværelse med fælles bad og toilet 5300kr.

Enkeltværelse med eget bad og toilet 6600kr.

I prisen er der inkluderet workshops, indkvartering og vegetarisk mad.

Billetter findes her:

Din plads sikrer du dig ved køb af plads på Billetto.

Afbudspolitik:

Det er ikke muligt at få refunderet beløbet ved afbud, men du er altid velkommen til at give eller sælge din plads videre til en anden kvinde. Send os i så fald en mail med navn på den deltager, der overtager din plads.
Aflyses retreatet af arrangør, får du naturligvis det fulde beløb refunderet.

Om os:

Begge er vi opvokset ved, næret - og inspireret af Vesterhavet.

Maria Rose:

Jeg er uddannet danser, psykomotorisk terapeut og yogalærer. Til dagligt underviser jeg grupper i dans, meditation, vækstcentrets tantra, bevægelse, kropsbevidsthed og yoga med baggrund i afspændingspædagogikken, uddannelse i rituel dans og med baggrund i Vækstcenter-pædagogikken. Jeg har været i mesterlære i rituel dans og myteforståelse hos Brita Haugen og undervist på uddannelsen i rituel dans.

Jeg lever på Vækstcenteret og deltager i meditativ træning og længerevarende retreats superviseret af Jes Bertelsen.

Se mere her: Maria-rose.dk

Rikke Libak

Jeg faciliterer Conscious dance, Ritual Play samt flere events, som udforsker relationsdynamikker.

Min passion er at skabe transformative rum for ærligt og autentisk møde; legende rum, der vækker nysgerrighed ved at udforske og skaber mulighed for at føle sig mere vågen og levende. Mulighedsrum, hvor det er trygt at turde slippe maskerne og fordommene for at komme endnu tættere på sit “sande jeg”.

I årtier har jeg været inspireret af og dykket ned i David Deidas arbejde omkring relationel polaritet og intimitet; Jeg er certificeret Ritual Play-facilitator; uddannet facilitator af Mindfulness Baseret Stress Reduktion og sygeplejerske. Du kan læse mere om mit arbejde her. www.rikkelibak.com

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til os på mail@maria-rose eller rikkelibak@gmail.com

Vi glæder os.

Kærligst Maria Rose & Rikke

mail@maria-rose.dk
Maria Rose
Kirkeskovvej 16
8766 Nørresnede 
CVR 37034290
Handelsbetingelser
mail@maria-rose.dk
Rose Skin 
Kirkeskovvej 16
8766 Nørresnede 
CVR 37034290
arrow-leftmenu-circlecross-circle