Samtaler

Jeg tilbyder to forskellige slags samtaler, Praksissamtaler der er henvendt til mennesker med en regelmæssig praksis, og Krops orienterede samtaler for kvinder, med fokus på livsglæde, afspænding, dans og lyst.

 

Praksissamtaler

En praksissamtale er et rum for dig, der har en meditativ praksis, og som ønsker en 1:1 samtale, hvor din indre proces kan folde sig ud i dialog.

Det er en mulighed for at meditere sammen og i kontakt udforske det der giver sig. Og en mulighed for at stille de spørgsmål du måtte have til praksis, eller oplevelser og erfaringer du har haft. 

Når vi sidder i stilhed, kan alt opstå. Nogle faser rummer dyb ro, åbenhed og måske en strømmende livskraft, eller glæde mens andre kalder tvivl, modstand, besværlige emotioner eller kropslig uro frem. At praktisere i kontakt er en invitation til ikke at dømme eller fraspalte noget, men til at møde det hele med en blød nysgerrighed — så både lyset og mørket, roen, utipasheden, kedsomheden og vildskaben kan rummes og blive til brændstof for praksis.

Samtalen tager afsæt i din egen levende praksis og kan blandt andet udforske:

  • Hvordan praksis kan hænge sammen med det almindelige hverdagsliv.
  • Erfaringer og oplevelser, fx fra retreats.
  • Oplevelser af stagnation, modstand eller udfordringer.
  • Hvordan man kan navigere i dybere, mere subtile bevidsthedserfaringer.
  • Hvordan man balancerer en tantrisk praksis, hvor det hele er med: lyst, hengivelse, vildskab, vågenhed, kærlighed og disciplin.
  • Hvordan holder man praksis levende, så den ikke tørrer ud og går i stå.

Min erfaring med praksis er tantrisk, og derfor vil det tantriske perspektiv naturligt kunne væves ind. Tantra er en levende vej, hvor det hele er med, og hvor man forsøger at vågne i hele sin væren: hjertet, emotionerne, seksualiteten, kreativiteten og klarheden.

Tantra er en invitation til at både vække og rumme energi – præcis som den udfolder sig – og bruge den til at vågne. Ved at møde kroppen, følelserne og livskraften med accept, kan man lade det hele danse vågent. Så alt det, man rummer, kan bliver en kilde til mere hjertelighed og øget klarhed. Mere fryd, større gennemstrømning og nærvær. 

»In tantric practice, the dakini represents the subtle energy of body and mind. She is the fiery presence that demands complete honesty, transforming raw emotion and bodily experience into the warm breath of liberation.«
Judith Simmer-Brown 

»Whatever thoughts and emotions arise, do not follow them, do not suppress them. Let them rest in their own place, and they will self-liberate into the space of pure awareness.«
Padmasambhava

 

Krops orienterede samtaler for kvinder

• Livsglæde, vitalitet, leg
• Afspænding, meditation, energiarbejde
• Dans, kropsbevidsthed, nærvær
• Lyst, sexualitet, tantra

Jeg kan tilbyde, en kropsorienteret kvindelig tilgang til selvudvikling, meditativt nærvær og vitalitet.
Det er min erfaring, at vi mennesker gemmer meget visdom i vores kroppe, så det handler om at lære at lytte efter.
Nogle gange kan det være en gave at give vores kloge hoveder lidt fri. I vores verden er det for det meste vores intellekt og det mentale, der får lov til at bestemme.
Her vil vi begynde at gå på opdagelse i, hvad andre dele af systemet siger.
Hvad siger fx hjertet, maven, underlivet? Hvilken del af os er mere eller mindre gået i dvale og skal vækkes? Hvilken del af os er på overarbejde og har brug for hvile?
Når vi formulerer kropsfornemmelser i ord, kan vi skabe større sammenhæng mellem krop og sind.
En session kan indeholde elementer af kropsorienteret samtale, bevægelse og dans, kropsbehandling, og guidede øvelser.

Sammen kan vi dykke ned i de emner, der giver mening for dig og med de tilgange, der vil være passende.
Der er mulighed for et forløb over flere gange, hvor du, imellem vores møder, evt laver øvelser derhjemme. Der også mulighed for enkeltsessioner.


Sted

Vi mødes, på Lindbjerg Allé 12, 8766 Nørre Snede.
Der er desuden mulighed for online-sessioner via Zoom.

Pris

Kr. 950,- ved forløb med mere end 3 sessioner.
Kr. 1050,-  for en enkeltsession.

Sessioner er af 60-75min varighed, og priser er inklusiv moms.

Tilmelding

Send mig en e-mail på mail@maria-rose.dk med nogle få linjer om dig selv og hvad du gerne vil arbejde med/udforske nærmere; så finder vi en tid sammen.
Ved udeblivelse eller aflysning senere end et døgn før sessionen beregnes fuld pris.
Eventuelle afbud op til en session bedes du sende per mail eller sms direkte til den vejleder du har en aftale med.



Jeg har følgende grund- og videreuddannelser

• Psykomotorisk terapeut.
• Uddannet i rituel dans i mesterlære hos Brita Haugen.
• Uddannet yogalærer og danselærer.

Jeg har modtaget undervisning af Jes Bertelsen siden 2006, og modtager fortsat supervision. Desuden modtager jeg supervision af Helen Gamborg og Neel Fasting.
Min hverdag er i Nørre Snede på vækstcentret, og jeg er indimellem på længere meditations retreats.
Jeg har desuden udviklet en uddannelse: “Livets dans. Et år med rituel dans og fordybelse”.

mail@maria-rose.dk
Maria Rose
Lindbjerg Alle 12
8766 Nørresnede 
CVR 37034290
Handelsbetingelser
mail@maria-rose.dk
Rose Skin 
Lindbjerg Alle 12
8766 Nørresnede 
CVR 37034290
menu-circlecross-circle