Prænatal tilknytningsterapi er en forebyggende indsats, der har en positiv effekt på mor, barn og deres relation i fosterperioden, under fødslen og tilknytningen efter fødslen.
Uddannelsen er den første af sin art i Danmark!
I et studie fra 2023 tydeliggøres effekten af at styrke den prænatale tilknytning.
Det fremgår blandt andet, at der er færre for tidlige fødsler, færre fødsler der ender i kejsersnit, højere succesrate i forhold til amning umiddelbart efter fødslen og 6 måneder efter, langt færre børn med kolik og langt færre kvinder med fødselsdepression, når metoden har været anvendt.
Her er et link til studiet: https://birthpsychology.com/wp-content/uploads/2024/09/Z3sC25KO-1.pdf
Der foreligger en lang række andre studier, der præsenterer den store betydning styrkelsen af den prænatale tilknytning har, ikke blot i fosterperioden og under fødslen, men også senere hen i livet. Flere af disse studier vil blive gennemgået på uddannelsen og ét af dem vender vi tilbage til i slutningen af nærværende program.
Uddannelsen er på 3 x 3 dage i form af 3 moduler, der alle er fra torsdag aften til søndag eftermiddag. Den strækker sig over 9 måneder! Mellem modulerne er der diverse litteraturstudier, kollegial supervision, træning og møder med din studie- og supervisionsgruppe.
På første modul arbejder du med din egen fødsel og hvordan din rejse fra undfangelse til og med fødsel har formet dig til det menneske, du er i dag.
Parallelt med dit eget arbejde vil du stifte bekendtskab med vigtig viden om fostrets og fødslens psykologi og fysiologi.
Mellem oplæggene integreres indholdet fra præsentationerne desuden kropsligt via bevægelses- og meditationsguidninger.
En yderligere tilegnelse og processering finder sted i faste 3-personers grupper.
Du modtager et grundigt forberedelsesbrev inden modulet. Der guider vi dig bl.a. til, hvordan du kan blive klogere på din fosterperiode og fødsel. Det kan fx være en hjælp, hvis du ikke ved så meget om den periode af dit liv. I forberedelsesbrevet lærer vi dig bl.a. hvordan du kan blive klogere på din egen fosterperiode og fødsel vha. en metode, som vi kalder ”at spole filmen tilbage”; en måde at identificere mønstre, du har med fra din fosterperiode og fødsel og helt op i voksenalderen.
Vores erfaring er, at kendskab til betydningen af din egen fødselshistorie er et godt fundament for at arbejde som prænatal tilknytningsterapeut.
Mellem modul 1 og 2 mødes du ”live” eller online med din studie- og supervisionsgruppe og drøfter relevant litteratur.
Formålet med metoden prænatal tilknytningsterapi er at styrke tilknytningen og kommunikationen mellem mor og ufødt barn. Øvrige familiemedlemmer kan med fordel også inddrages i processen.
På modul 2 lærer du metoden prænatal tilknytningsterapi at kende, øver centrale dele af den og får et grundigt kendskab til tilknytningsteorien (den postnatale tilknytning), prænatal tilknytning og perinatal tilknytning og forskning indenfor området.
Desuden præsenteres de dele af fostrets og fødslens fysiologi, som er væsentlige i dit fremtidige arbejde som prænatal tilknytningsterapeut.
Mellem oplæggene funderes indholdet fra præsentationerne desuden kropsligt via bevægelses- og meditationsguidninger.
En yderligere tilegnelse af stoffet og metoden finder sted i jeres 3-personers grupper og studiegrupper.
Når du arbejder som prænatal tilknytningterapeut, trækker du med andre ord på flere områder af kunnen og viden. Nedenstående figur giver et indtryk af de overordnede områder, der typisk er i spil.

Ud over de fastlagte metoder som anvendes, er det også terapeutens opgave at tilpasse interventionerne til den konkrete duo eller trio, der som oftest består af den gravide kvinde og hendes ufødte barn og nogle gange partneren og ældre børn.
Et forløb med prænatal tilknytningsterapi iværksættes typisk i graviditetsuge 20 og indledes med en grundig anamnese. Formålet med anamnesen er overordnet at blive klogere på parrets tilknytningskapacitet for bedre at kunne facilitere en positiv udvikling.
Eksempelvis kan den kommende fødslen vække erindringer fra kvindens egen fødsel. Derfor er det essentielt og forebyggende, at den gravide og om muligt partneren arbejder med eventuelle problemstillinger fra deres egen fødsel.
Hvis den gravide kvinde ikke gør det, risikerer hun at falde tilbage i den oprindelige følelsesmæssige tilstand fra hendes egen fødsel, hvilket kan være belastende – både for hende selv, barnet og tilknytningen.
Efter anamnesen følger i størrelsesordenen 15 - 20 sessioner á omkring en times varighed. Hver session består af tre faser:
Mellem de ugentlige sessioner kan moderen og partneren inviteres til at tage kontakt til deres barn på forskellig vis.
Fra omkring graviditetsuge 36 suppleres sessionerne med nogle særlige tekster, som har til formål at understøtte mor og barn i en gensidig adskillelse og forberedelse på fødslen. Teksterne er formuleret af de to ungarske psykoanalytikere, psykiateren György Hidas og psykologen Jenö Raffai, der udviklede metoden prænatal bonding analyse.
Efter fødslen møder terapeuten barnet og forældrene og drøfter fødselsoplevelsen samt erfaringerne fra den første tid efter fødslen.
Metoden er på nogle måder en relativ enkel metode, der ikke kræver, at man er psykoterapeut eller psykolog.
Den kan anvendes individuelt eller i en gruppe af gravide kvinder og den kan anvendes såvel online som offline.
Mellem modul 2 og modul 3 anvender du metoden, idet du arbejder med at styrke tilknytningen mellem en gravid kvinde og hendes ufødte barn fra omkring graviditetsuge 20 og frem til fødslen, samt forbereder mor og barn på fødslen. Der er tale om ugentlige sessioner.
Du mødes desuden med din studie- og supervisionsgruppe.
I gruppen læser og drøfter I relevant litteratur og superviserer hinanden i forhold til jeres arbejde med den prænatale tilknytningsterapi.
Endelig forbereder du en case-præsentation af dit arbejde med prænatal tilknytningsterapi.
Der vil desuden være et online møde for jeres hold, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål i forhold til din igangværende tilknytningsterapi.
På modul 3 præsenterer du og øvrige kursister hver jeres case og jeres lærings-, erfaringsdannelse og spørgsmål på baggrund af det prænatale tilknytningsforløb. I får efterfølgende feedback på jeres arbejde fra de øvrige studerende og underviserne.
At være vidne til øvrige deltageres arbejde og feedback på det er med til at folde metoden ud og fordybe praksis.
Metoden belyses således fra flere vinkler gennem 21 forskellige forløb, 21 forskellige gravide kvinder, 21 forskellige ufødte børn og måske nogle partnere og søskende, 21 forskellige prænatale tilknytningsterapeuter, 21 forskellige relationer mellem gravid kvinde-ufødt barn-terapeut og feedback på 21 forskellige tilknytningsterapier.
Modulet afsluttes med, at du får et diplom for gennemført uddannelsesforløb.
På alle moduler vil undervisning og arbejde foregå i en tryg og tillidsfuld atmosfære, hvor vi veksler mellem oplæg, guidninger, reflektion, træning, kropslig fundering og dialog.
Prænatal tilknytningsterapi har sine rødder i en ungarsk-tysk metode, der som tidligere nævnt kaldes Prænatal Bonding Analyse eller på tysk Bindungsanalyse. Desuden er Fødselsrejsen inspireret af et engelsk-amerikansk forløb - The Birth Journey. Honouring Our Untold Story – og endelig henter vi inspiration fra den danske metode – spædbarnsterapi.
Uddannelsen er udviklet af undervisningsteamet og arrangeret i samarbejde med Karsten Munk Akademiet.
Undervisningsteamet består af:
Henrik Dybvad Larsen. Psykolog med speciale i prænatal og perinatal psykologi og traumeterapi.
Maria Rose Dybvad. Psykomotorisk terapeut og meditationslærer.
Jeanette Blond Dybvad. Jordemoder og sonograf.
For god ordens skyld skal nævnes, at vi er i familie med hinanden.
Modul 1 afholdes fra torsdag d.19.03, kl. 19.00 til søndag d. 22.03, kl. 14.00, 2026.
Modul 2 afholdes fra torsdag d.18.06, kl. 19.00 til søndag d. 21.06, kl. 14.00, 2026.
Modul 3 afholdes fra torsdag d. 12.11, kl. 19.00 til søndag d. 15.11, kl. 14.00, 2026.
Du skal kunne finde en gravid kvinde, som du kan tilbyde et forløb. Om nødvendigt har vi mulighed for at hjælpe med at finde gravide, der vil være interesserede i et forløb. Nogle af jer finder muligvis flere og kan så evt. ”forære” en gravid til en af jeres studiekammerater.
Nogle af jer vil have adgang til gravide via jeres arbejde og vil derfor ikke have behov for at ”annoncere”.
Jeg – Henrik - har bl.a. selv ønsket at teste metoden online og som et gruppeforløb og har, i den forbindelse, ikke haft problemer med at finde interesserede gennem Facebook og Instagram opslag.
Jeg har tilbudt testforløb gratis eller til ½ pris.
Du har en uddannelse som doula, ergoterapeut, familieterapeut, fysioterapeut, jordemoder, kinesiolog eller anden lignende og relevant uddannelse, kropsterapeut, læge, lærer, psykolog, psykomotorisk terapeut, psykoterapeut, pædagog, socialrådgiver, sundhedsplejerske eller sygeplejerske.
Hvis du er i tvivl, om din uddannelse er relevant, så er du velkommen til at skrive til Henrik og spørge: henrik.dybvad.L@gmail.com
Efter gennemført uddannelse er du velkommen til at komme på Henriks hjemmeside med navn og kontaktinformationer så gravide familier, der er interesseret i et forløb, kan tage kontakt til dig.
Uddannelsen gennemføres på Karsten Munk Akademiet på Rødegaard, Karlshøjvej 5, Vistoft, 8420 Knebel. www.karstenmunk.dk
Der er tale om et internatkursus, så du bor på Rødegaard og ophold og bespisning er med i den samlede kursuspris.
Den samlede pris for uddannelsen på dobbeltværelse er kr. 19.800.
Der er mulighed for enkeltværelser i begrænset omfang til en merpris på kr. 3.000.
Hvis I er to, der gerne vil dele værelse, så beder vi jer om begge at skrive det, når I tilmelder jer, så vi kan sikre, I får samme værelse
Du tilmelder dig ved at betale det fulde beløb (kr. 19.800 eller 22.800) eller halvdelen af kursusprisen (kr. 9.900/kr. 11.400) ved tilmelding og sidste halvdel til Karsten Munk Akademiet senest d. 05.01.26 på konto nr. 9860 3230101077.
Tilmelding er bindende og skal ske via mail til kursusleder Iben Munk på mail: Jordens Sang <kontakt@jordenssang.dk>. Faktura tilsendes efter ønske.
I mailen skal vi bede om en kort præsentation af dig selv (personligt og fagligt) samt oplysninger om data på den betalingsansvarlige.
Vi kan tilbyde max 21 pladser på uddannelsen og optaget sker efter først til mølle-princippet. Du er først optaget, når du har betalt halvdelen eller det fulde beløb for uddannelsen til Karsten Munk Akademiet.
Den ungarske psykolog Jenö Raffai, den ene af de to psykoanalytikere, der udviklede metoden, refererer følgende resultater i et studie, hvor der indgik 1200 gravide kvinder:
Bruttolønsordning er en måde selv at betale sin uddannelse skattefrit. Det betyder at din arbejdsgiver betaler dine udgifter til din uddannelse og efterfølgende fratrækker beløbet i din bruttoløn, f.eks. fordelt over 12 månedslønninger. På den måde får du en væsentlig skattebesparelse.
Uddannelsen behøves ikke at have relevans for arbejdet hos din nuværende arbejdsgiver.
Aftalen om bruttolønsordningen indgås direkte mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Den konkrete økonomi vil i hvert enkelt tilfælde bl.a. afhænge af ens marginalskatteprocent, studiegebyrets størrelse, fordelingen mellem parterne og over hvor lang tid studiegebyret fordeles. Under alle omstændigheder bør man kontakte sin lokale skattemyndighed for råd og vejledning.
Til brug for etablering af betalingsordning, så skal Jordens Sang modtage følgende oplysninger fra den arbejdsgiver, der skal betale for din uddannelse til prænatal tilknytningsterapeut:
Læs mere her hos SKAT om ”Den juridiske vejledning”.
Du er velkommen til at skrive til Henrik på henrik.dybvad.L@gmail.com for yderligere oplysninger.
For nærmere information:
Er du velkommen til at maile eller ringe til Henrik på henrik.dybvad.l@gmail.com eller tlf: 42303609