"Maria er en gudbenådet underviser. Hun lever det hun siger og hun formår at skabe et trygt og legende undervisnings- og udviklingsrum, der favner alle. Hun udstråler på én gang lethed og tyngde med sin legende og levende facon - altid med en faglighed bag.
Trods sin unge alder besidder hun en stor faglig og personlig viden og erfaring og hun formår at sætte et program sammen, der giver fagligheden krop og hvor deltagerne får nogle sansemæssige erfaringer med teorierne. Hun har et humør og en livsglæde og en selvironi der smitter og hun er ikke bange for at bruge sig selv som eksempel. Hun finder den rette blanding af sjov og alvor og formår at gøre det alvorlige let og det lette alvorligt. Og så har hun en god situationsfornemmelse og en menneskelig indsigt, der gør at deltagerne slapper af og føler sig trygge og som gør hende i stand til at afvige fra planen, når det er fordelagtigt.
Jeg kan varmt anbefale Maria som underviser og kursusleder!"