Sheasmør er bedst kendt for sine fugtgivende egenskaber til tør, dehydreret og beskadiget hud. Dens høje indhold af sunde, antiinflammatoriske fedtstoffer absorberes let og hurtigt og efterlader huden blød, beskyttet og hydreret hele dagen – uden at efterlade en fedtet fornemmelse. Sheasmør giver dyb næring, og dens høje indhold af antioxidanter og andre virksomme stoffer, fremmer sund cellevækst, beskytter huden mod skader og minimerer forekomsten af ar. Meget tyder på, at sheasmør øger kollagenproduktionen, som hjælper med at genoprette hudens naturlige elasticitet og fasthed, mens dens indhold af A- og E-vitamin fremmer cellefornyelse og bremser tegn på tidlig aldring. De antioxidantrige-phenolforbindelser menes desuden at virke helbredende og beroligende mod mange inflammatoriske tilstande – solforbrændinger, udslæt, dermatitis og rosacea.
Sheasmør er blevet værdsat og udnyttet i tusinde af år af flere afrikanske kulturer og er kendt som medicin og næring. Sheasmør er beskrevet som en del af Cleopatras berømte og luksuriøse skønhedsrutine, og det siges, at hun aldrig rejste uden sine krukker med det dekadente smør. I dag er sheasmør blevet en hovedingrediens i mange af nutidens nærende og naturlige hudplejeprodukter.