Havtornbær er rige på et væld af vigtige og vitale byggesten – vitaminer, omega-7, calcium, magnesium, kalium, jern og natrium. Havtorns indhold af den ekstremt sjældne omega-7 har gavnlige antibakterielle og svampedræbende egenskaber og understøtter effektivt kollagenproduktion, som sikrer sund hud med en smuk glød. De andre byggesten er fundamentale ift. hurtig og effektiv vævsregenerering. Den dybe og rige orange farve kommer fra den hudnærende beta-carotin, som er en velkendt antioxidant, der beskytter huden ved at neutralisere frie radikaler og derved siges at bremse aldringsprocessen.
Havtornbær er blevet brugt som en urtemedicin i mange kulturer. Tibetanere har kaldt dem “Himalayas hellige frugt.” I dag bruges havtorn over hele verden i alt fra hudplejeprodukter, traditionel medicin og i mad. Havtorn har i skandinavien fået en revival med det “Nye nordiske køkken”-manifest fra 2004.